Bien / Biologisk mangfoldighed / Publikationer

Publikationer

Udenlandske publikationer

IUCN
International Union for the Protection of Nature er et netværk af miljø-organisationer, som blev stiftet den 5. oktober 1948 i byen Fontaineblau, Frankrig. I 1956 skiftede organisationen navn til International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources, og gik i perioden fra 1990 til 2008 under navnet World Conservation Union. I dag benævnes organisationen International Union for the Conservation of Nature (IUCN), og er verdens ældste globale miljøorganisation, med hovedkvarter i Gland, Schweitz. IUCN beskriver sig selv som „den globale autoritet på den naturlige verdens status og de skridt, der skal tages for at beskytte den”.

IUCN har bl.a. spillet en rolle i udarbejdelsen af international konventioner såsom Ramsar-konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (1971), UNESCO’s Verdensarvsliste (1972), Washington-konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (1973) og Konvention om biologisk diversitet (1992).

I 1964 lagdes grunden til IUCN’s rødliste over truede arter (IUCN Red List of Threatened Species), som i dag er verdens mest omfattende opgørelse over den globale bevaringsstatus for plante- og dyrearter.

Indtil videre har IUCN imidlertid ikke beskæftiget sig med honningbiracer og -underracer, men behandler den vestlige honningbi (Apis mellifera) som én ensartet gruppe, sidst vurderet den 31. juli 2014. IUCN kategoriserer Apis mellifera som Data Deficient (DD), hvilket betyder, at der er utilstrækkelig information til at foretage en direkte eller indirekte vurdering af dens risiko for udryddelse baseret på dens distribution og/eller populationsstatus.
IUCN Red List of Threatened Species
 
UNCHE
I 1972 afholdt FN konferencen United Nations Conference on the Human Environment (UNCHE), også kaldet Stockholmkonferencen. Denne konference var den første overnationale samling, der fokuserede på miljøbeskyttelse. Stockholmkonferencen resulterede i Declaration on the Human Environment samt etableringen af FN's miljøprogram UNEP.
Report of the United Nations Conference on the Human Environment
 
CITES
Konvention af 2. marts 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, også kaldet Washington-konventionen (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), er en multilateral traktat som har til formål at beskytte truede planter og dyr. Traktaten blev udarbejdet på baggrund af en resolution vedtaget på et IUCN møde i 1963. Konventionen blev åbnet for ratifikation (tiltrædelse) i 1973, og CITES trådte i kraft den 1. juli 1975.
 
WCED
World Commission on Environment and Development (WCED) var en FN arbejdsgruppe, stiftet i 1983. I 1987 publicerede kommissionen rapporten „Our Common Future” (Vor fælles fremtid), også kaldet Brundtlandrapporten efter Kommissionens formand, den norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Påvirket af „World Conservation Strategy” fra 1980, udarbejdet af International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN), definerede Brundtland-rapporten princippet om bæredygtig udvikling som en „udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers evne til at tilfredsstille egne behov”. I visse kredse anses Brundtlandrapporten som en milepæl.
 
IPPC
Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) er et FN organ, oprettet i 1988 med det formål at forsyne politiske beslutningstagere med regelmæssige videnskabelige vurderinger af den forhåndenværende viden om klimaændringer. I årenes løb har IPPC publiceret flere rapporter.
 
Habitatdirektivet
EU's Habitatdirektiv, mere formelt kendt som Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, er et EU-direktiv vedtaget i 1992 som svar på Bern Konventionen. Habitatdirektivet er det ene af den Europæsiek Unions to direktiver i relation til vildtliv og naturbeskyttelse, det andet er Fugledirektivet. Habitatdirektivet er en af EU's naturpolitikker, som danner grundlag for det organiseret netværk „Natura 2000”, der har til hensigt at beskytte natur og vildtliv. Habitatdirektivet påbyder nationale regeringer at specificere områder, som må forventes at kunne sikre konserveringen af flora- og faunaarter.

Habitatdirektivet sigter mod at beskytte 220 habitater og omkring 1.000 arter, oplistet i direktivets bilag. Dette er arter og habitater, der anses for at være af europæisk interesse i overensstemmelse med kriterierne i direktivet. Direktivets bilag oplister i alt 54 kategorier af hvirvelløse dyr fra klassen Insecta, fordelt på fem forskellige ordner, hvoraf ingen hører til ordenen Hymenoptera, hvorunder familien Apidae sorterer. I forhold til bier har Habitatdirektivet således begrænset værdi.
 
UNCED
I juni 1992 afholdt FN en international konference i Rio de Janeiro om bæredygtig udvikling. Konferencen var den hidtil største internationale konference. Ved konferencen deltog 118 stats- og regeringsledere, flere andre ministre, ca. 7.000 embedsmænd samt et stort antal repræsentanter for alverdens miljø- og udviklingsorganisationer. United Nations Conference on Environment and Development (UNCED), også kaldet Rio-konferencen, resulterede i Convention on Biological Diversity (CBD), som er en juridisk bindende traktat, samt handlingsprogrammet Agenda 21.
 
WSSD
I 2002 afholdt FN en international World Summit on Sustainable Development (WSSD), der resulterede i Johannesburg Deklarationen (2002), som bygger på Stockholmdeklarationen fra 1972 og Riodeklarationen fra 1992.
 
Aichi Biodiversity Targets
I 2002 afholdt FN en international Convention on Biological Diversity (CBD) og parterne vedtog et mål om biodiversitet, som skulle være nået i 2010. Dette mål blev imidlertid ikke opfyldt, og i dag er verdens biodiversitet fortsat kraftigt nedadgående. I 2010 skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på tyve nye mål, de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål — samt en tiårs strategi for at nå disse mål inden udgangen af 2020.
 
European Red List of Bees
Den europæiske rødliste over bier, publiceret af EU Kommissionen i 2014, er udarbejdet af IUCN og beskæftiger sig ikke med honningbiracer, men behandler den vestlige honningbi (Apis mellifera) som én ensartet gruppe. Det fremhæves dog, at Apis mellifera er kendt for „at have en oprindelig udbredelse i store dele af Europa (undtagen Island, Færøerne, Azorerne og det nordlige Skandinavien), med adskillige underarter beskrevet i sit oprindelige område”.
 
IPBES
Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES), også kaldet „IPCC for biodiversity”, er et mellemstatsligt organ stiftet i 2012 med det formål, at forsyne politiske beslutningstagere med objektive videnskabelige vurderinger af den forhåndenværende viden om planetens biodiversitet, økosystemer og deres bidrag til mennesker samt værktøjer og metoder til beskyttelse og bæredygtig anvendelse af disse vitale naturlige aktiver.
IPBES har udgivet flere rapporter. I 2016 udkom den første temarapport:
 

Danske publikationer

Biologisk mangfoldighed i Danmark — status og strategi (1995)
 
Biodiversitet i dyrket skov (2000)
 
Urørt skov i Danmark — status for forskning og forvaltning (2001)
 
Naturnær skovdrift — erfaring, status for forskning og muligheder i Danmark (2001)
 
Skov og biodiversitet — bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram (2001)
 
Den biologiske mangfoldighed i skove — status for indsats og initiativer (2001)
 
Virkemidler til fremme af naturen i landbruget (2001)
 
Danish Nature — status, trends and recommendations for future biodiversity policies (2001)
 
Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder (2003)
 
Hvad mener de danske skovejere? Spørgeundersøgelse blandt private skovejere i Danmark (2003)
 
Fourth Country Report to CBD, Denmark (2009)
 
Danmarks biodiversitet 2010. Status, udvikling og trusler (2011)
 
5th Danish Country Report — To the Convention on Biological Diversity (2014)
 
Esben Lundes naturpakke fra 2016
 
Miljøstyrelsen 2017. Faktaark for invasive arter — Krainerbi, Carnica-bi (Apis mellifera carnica)
 
Miljøstyrelsen 2017. Faktaark for invasive arter — Italiensk honningbi (Apis mellifera var. ligustica)
 
6th Danish Country Report — Convention on Biological Diversity (2019)