Bien / Biologisk mangfoldighed

Biologisk mangfoldighed

Hvorfor bevare den brune bi i Danmark?

Den brune bi er truet. Oprindelig var den brune bi udbredt i store dele af Nordvesteuropa. Nu er der kun få og små isolerede bestande tilbage. I Danmark er det kun på Læsø, at der endnu findes en livskraftig bestand af denne gamle natur-birace, som herhjemme har fået tilnavnet „Læsøbien”.

 

Fremtidens biavlere har brug for bier med mange forskeliige brugsegenskaber, så man ved målrettet avl kan fremavle bier med bestemte egenskaber til specifikke formål. De egenskaber, som måske ikke er attraktive i dag, er der muligvis hårdt brug for om nogle år, når nye livsbetingelser og krav bliver en del af fremtidens biavl.

 

Den brune bi er således en helt unik genbank.

 

Forskning

De brune biers oprindelse skriver sig millioner af år tilbage. Den svenske naturforsker Carl von Linné beskrev de brune bier i 1758, der dengang var enerådende i hele Nordvesteuropa.

 

Bierne (Apidae) hører til de årevingede insekter og omfatter blandt andet honningbi-slægten (Apis Linnaeus, 1758), der igen består af syv forskellige arter, hvoraf den vestlige honningbi (Apis mellifera Linneaus, 1758) er den ene.

 

En honningbi er kendetegnet ved produktionen og lagringen af honning samt konstruktionen af flerårige, koloniale reder, som bygges hovedsagelig af voks. For tiden er syv arter anerkendt, med i alt 44 underarter. Honningbien udgør blot en lille brøkdel af de omkring 20.000 kendte arter af bier. Der findes enkelte andre former for bier, som ligeledes producere og opbevare honning, men kun medlemmer af slægten Apis er sande honningbier.

 

Apis mellifera mellifera (A.m.m.) er således en særlig nordvesteuropæisk natur-birace. A.m.m. kan opdeles i talrige lokale underracer, som er resultatet af de respektive bifamiliers naturlige tilpasninger til de forskellige områders varierende miljøforhold. Genetisk forskning har vist, at A.m.m. adskiller sig markant fra andre biracer, ligesom at Læsø-typen er forskellig fra de brune bier man finder i det tidligere vidtstrakte udbredelsesområde.

 

Apis mellifera mellifera består af mindst tre geografisk afgrænsede økotyper: A.m.m. mellifera (brun bi), A.m.m. lehzeni (hede bi) og A.m.m. nigra (sort bi).

 

I dette århundrede er der foretaget en betydelig forskningsmæssig indsats for at kortlægge og beskrive honningbiernes evolutionshistorie. Der er indtil nu beskrevet ca. 24 racer af honningbier, hvoraf de brune bier blot er en enkelt race. Disse racer har udviklet sig lokalt efter naturgivne betingelser med begrænset geografisk udbredelse. De vigtigste betingelser for biernes fodfæste på en lokalitet har været forbundet med mulighederne for at finde tilstrækkeligt med fødekilder (nektar og pollen) samt klimatiske betingelser for overvintring. Som følge heraf har de racer, som er trængt længst mod nord i særlig grad udviklet en robusthed mod vinterkulde, parasitter og vintersygdomme. Derfor er de brune bier bedre til at modstå de kolde og lange vintre i honningbiernes nordligste udbredelsesområder end andre racer, som har udviklet sig i sydligere lavlandsområder.

 

Biologisk mangfoldighed

Danmark har tilsluttet sig FN's konvention om biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen), bl.a. for at hjælpe med at sikre plante- og dyrearters mangfoldighed på Jorden. Konventionen er en international traktat, som blev underskrevet den 5. juni 1992 på verdenstopmødet i Rio de Janeiro — heraf tilnavnet „Rio konventionen” — og trådte i kraft den 29. december 1993.

 

Formålet med Rio konventionen er at bevare biodiversiteten, at sikre bæredygtig brug af den, samt at sikre en retfærdig fordeling af de goder, der kommer af brugen af de genetiske ressourcer. Medlemslandene har forpligtet sig til at udvikle nationale strategier og handlingsplaner for bevarelsen og en bæredygtig brug af biodiversiteten, samt at rapportere om deres implementering af konventionens mål. Der er særlig forpligtelser til at etablere og forvalte fredede områder, beskytte truede dyrearter og populationer samt overvåge den biologiske mangfoldighed.

 

Disse forpligtelser var medvirkende til, at Folketinget i 1993 vedtog, at livsmulighederne for den brune bi på Læsø skulle sikres ved lov.

 

På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 bekræftede statsoverhoveder fra mere end 150 nationer at Rio konventionen er verdenssamfundets vigtigste redskab til at sikre den biologiske mangfoldighed globalt. På nuværende tidspunkt har 191 nationer tilsluttet sig konventionen. Alle de nordiske lande er med.